Valgaften

Plot
Peter tager hen på lokal bar for at møde sine venner. Han bestiller en mexicansk øl, men han ven giver udtryk for at han i hvert fald ikke skal have øl fra et andet land. Peter synes at han er racistisk og de starter en diskussion. Han kommer så i tanke om, at han har glemt at stemme. Med en halvt time tilbage, tager han tre forskellige taxier på vej hen til Folkets Hus. Hver chauffør er racistisk på sin måde og han bliver tvunget til at konfrontere det. Da han til sidst når frem, og det er en sort kvinde der afviser ham, fordi der er lukket, bliver han selv racistisk. Han tager tilbage til baren uden at have stemt, og ender med at vælge den danske øl frem for den mexicanske.

Lyd
Lyden er meget normal. Indenfor i taxierne, spiller den musik som chaufførerne hører, og viser på den måde hvem de er.
Lyden er personernes egne stemmer, effektlyde og underlægningslyd.


Farver og lys
Farverne er meget mørke og der bliver kun lyst på det der er vigtigt for fortællingen. (Low-key)

Uddybning af Lauges Kat og Valgaften

Lauges Kat

Hovedpersonen Lauge går fra at være uskyldig, til at. Det kan være et billede på at gå fra at være et barn, til at være voksen. Når man er barn er man lille og uskyldig, men når man bliver voksen ændrer det sig.

Konflikten i Lauges Kat, er katten selv. Hvis ikke den havde været der, ville intet være sket.

Sonny er ham der får Lauge til at udvikle sig til det værre. Han 'frister' Lauge til ikke længere at være et uskyldigt barn.
Der er ikke nogen der kommunikerer hans følelser eller tanker ud.


Valgaften

Hovedpersonen er Peter. Han går fra at være anti-racist til at selv at blive racistisk.
Taxi-chaufførerne er skygge- og kontrastroller. De former Peter til at blive et dårligere menneske undervejs på hans vej til at stemme. Hans venner i baren er rimelig neutrale, et slags fast holdepunkt.

Low-key og high-key

Ved high-key belysning er allle centrale dele af scenen stærkt og jævnt belyst. I tv-studiet arbejder man med high-key belysning.

Ved low-key belysning benyttes kun ganske lidt lys og mørke og skygger dominerer. Det er således kun dele af en scene, dele af et ansigt eller lignende, der oplyses

Perspektiver

Fugleperspektiv

Normalperspektiv

Frøperspektiv

Indstillinger

Supertotal

Total

Halvtotal

Nær

Halvnær

Ultranær

Plot-point-modellen

 

I plot point-modellen er starter det med at man ser noget om personerne i filmen. Man kan samligne det med en actionfilm eller superheltefilm. Skurken bliver vist for første gang. Man ser at han er ond. Efter det begynder handlingen for hovedpersonen. Man finder ud af hvem han er. Så bygger film op i mod at hovedpersonen og skurken møder hinanden. Da de møder hinanden så er vi ved plot point 1. Det er en slags point of no return. Der starter konflikten mellem hovedpersonen og skurken. Den ene slipper væk og så møder de først hinanden ved 2. plot point. Det er klimakset i filmen. Efter det slutter filmen efter en lille udtoning. 
 

Berettermodellen

Den er lidt lige som plot point-modellen. Den her er bare ikke delt op i dele. Den starter med et anslag hvor man kan møde skurken uden at hovedpersonen er præsenteret. Så bliver filmens personer præsenteret og de bygger op til et møde med skurken. Det er ved point of no return Så har de truffet et valg og der er ingen vej tilbage. Så bygger de op til klimakset i filmen, hvor skurken dør. Så toner filmen ud og slutter.

De 7 Parametre

1. Første parameter.
- én hovedrolle hvor det centrale i filmen er hans/hendes historie, som instruktøren ønsker at fortælle.
Når en fiktiv person får tildelt en speciel status (hovedrollen), giver det seeren en ”hjemmebase”, hvor man får fortalt historien fra den persons sted. Hvis seeren begynder at tvivle på, hvem der er hovedrollen, så vil seeren ikke kunne føle sig hjemme i historien. 

2. Andet parameter.
Dramatiske øjeblikke. Det er her der træffes meningsfulde valg, af personer i filmen.
Da vores 1. Parameter fortæller at det er vigtigt at have én hovedrolle, så er det typisk hovedkarakteren der træffer de meningsfulde valg.

3. Tredje parameter.
Personerne bliver karakteriseret gennem de handlinger de foretager, ikke så meget gennem kommunikation.
Det gør at vi gennem filmen har en helt klar fornemmelse af personen som karakter, hvilken type personen er.
I kortfilm er det ofte sådan at vores karakter reagere anderledes eller uventet i afgørende situationer. Dog uden at bryde mod deres karakter.
Det gør at vi ikke kan forudsige personens handlinger hele vejen igennem filmen.
Seerne vil gerne være smarte og kunne forudse hvad der skal ske, men samtidig vil man gerne overraskes.

4. Fjerde parameter.
Handlingen i filmen understøttes af lyden. Som gør det lige så spændene at høre på som at se på. Det skal gerne være med til at fange.

5. Femte parameter.
I en kortfilm skal der være en ting som har en særlig betydning i historien. Den vil i sig selv fortælle en væsentlig del af historien.

6. Sjette parameter.
En kortfilm skal være enkel og simpel. Hvis der kommer for mange detaljer kan seeren ikke ”ånde”. Så mister man seerens opmærksomhed.
Det er det der er med til at fange læseren, fordi at læseren selv digter videre selv. På den måde bliver seeren en deltager, i stedet for en iagttager

7. Syvende parameter.
Det er vigtigt at alle scener er væsentlige i en kortfilm. At filmen slutter sådan at det skaber en helhed i historien.