Valgaften

Plot
Peter tager hen på lokal bar for at møde sine venner. Han bestiller en mexicansk øl, men han ven giver udtryk for at han i hvert fald ikke skal have øl fra et andet land. Peter synes at han er racistisk og de starter en diskussion. Han kommer så i tanke om, at han har glemt at stemme. Med en halvt time tilbage, tager han tre forskellige taxier på vej hen til Folkets Hus. Hver chauffør er racistisk på sin måde og han bliver tvunget til at konfrontere det. Da han til sidst når frem, og det er en sort kvinde der afviser ham, fordi der er lukket, bliver han selv racistisk. Han tager tilbage til baren uden at have stemt, og ender med at vælge den danske øl frem for den mexicanske.

Lyd
Lyden er meget normal. Indenfor i taxierne, spiller den musik som chaufførerne hører, og viser på den måde hvem de er.
Lyden er personernes egne stemmer, effektlyde og underlægningslyd.


Farver og lys
Farverne er meget mørke og der bliver kun lyst på det der er vigtigt for fortællingen. (Low-key)

Uddybning af Lauges Kat og Valgaften

Lauges Kat

Hovedpersonen Lauge går fra at være uskyldig, til at. Det kan være et billede på at gå fra at være et barn, til at være voksen. Når man er barn er man lille og uskyldig, men når man bliver voksen ændrer det sig.

Konflikten i Lauges Kat, er katten selv. Hvis ikke den havde været der, ville intet være sket.

Sonny er ham der får Lauge til at udvikle sig til det værre. Han 'frister' Lauge til ikke længere at være et uskyldigt barn.
Der er ikke nogen der kommunikerer hans følelser eller tanker ud.


Valgaften

Hovedpersonen er Peter. Han går fra at være anti-racist til at selv at blive racistisk.
Taxi-chaufførerne er skygge- og kontrastroller. De former Peter til at blive et dårligere menneske undervejs på hans vej til at stemme. Hans venner i baren er rimelig neutrale, et slags fast holdepunkt.

Low-key og high-key

Ved high-key belysning er allle centrale dele af scenen stærkt og jævnt belyst. I tv-studiet arbejder man med high-key belysning.

Ved low-key belysning benyttes kun ganske lidt lys og mørke og skygger dominerer. Det er således kun dele af en scene, dele af et ansigt eller lignende, der oplyses

Perspektiver

Fugleperspektiv

Normalperspektiv

Frøperspektiv

Indstillinger

Supertotal

Total

Halvtotal

Nær

Halvnær

Ultranær

Plot-point-modellen

 

I plot point-modellen er starter det med at man ser noget om personerne i filmen. Man kan samligne det med en actionfilm eller superheltefilm. Skurken bliver vist for første gang. Man ser at han er ond. Efter det begynder handlingen for hovedpersonen. Man finder ud af hvem han er. Så bygger film op i mod at hovedpersonen og skurken møder hinanden. Da de møder hinanden så er vi ved plot point 1. Det er en slags point of no return. Der starter konflikten mellem hovedpersonen og skurken. Den ene slipper væk og så møder de først hinanden ved 2. plot point. Det er klimakset i filmen. Efter det slutter filmen efter en lille udtoning. 
 

Berettermodellen

Den er lidt lige som plot point-modellen. Den her er bare ikke delt op i dele. Den starter med et anslag hvor man kan møde skurken uden at hovedpersonen er præsenteret. Så bliver filmens personer præsenteret og de bygger op til et møde med skurken. Det er ved point of no return Så har de truffet et valg og der er ingen vej tilbage. Så bygger de op til klimakset i filmen, hvor skurken dør. Så toner filmen ud og slutter.

De 7 Parametre

1. Første parameter.
- én hovedrolle hvor det centrale i filmen er hans/hendes historie, som instruktøren ønsker at fortælle.
Når en fiktiv person får tildelt en speciel status (hovedrollen), giver det seeren en ”hjemmebase”, hvor man får fortalt historien fra den persons sted. Hvis seeren begynder at tvivle på, hvem der er hovedrollen, så vil seeren ikke kunne føle sig hjemme i historien. 

2. Andet parameter.
Dramatiske øjeblikke. Det er her der træffes meningsfulde valg, af personer i filmen.
Da vores 1. Parameter fortæller at det er vigtigt at have én hovedrolle, så er det typisk hovedkarakteren der træffer de meningsfulde valg.

3. Tredje parameter.
Personerne bliver karakteriseret gennem de handlinger de foretager, ikke så meget gennem kommunikation.
Det gør at vi gennem filmen har en helt klar fornemmelse af personen som karakter, hvilken type personen er.
I kortfilm er det ofte sådan at vores karakter reagere anderledes eller uventet i afgørende situationer. Dog uden at bryde mod deres karakter.
Det gør at vi ikke kan forudsige personens handlinger hele vejen igennem filmen.
Seerne vil gerne være smarte og kunne forudse hvad der skal ske, men samtidig vil man gerne overraskes.

4. Fjerde parameter.
Handlingen i filmen understøttes af lyden. Som gør det lige så spændene at høre på som at se på. Det skal gerne være med til at fange.

5. Femte parameter.
I en kortfilm skal der være en ting som har en særlig betydning i historien. Den vil i sig selv fortælle en væsentlig del af historien.

6. Sjette parameter.
En kortfilm skal være enkel og simpel. Hvis der kommer for mange detaljer kan seeren ikke ”ånde”. Så mister man seerens opmærksomhed.
Det er det der er med til at fange læseren, fordi at læseren selv digter videre selv. På den måde bliver seeren en deltager, i stedet for en iagttager

7. Syvende parameter.
Det er vigtigt at alle scener er væsentlige i en kortfilm. At filmen slutter sådan at det skaber en helhed i historien.

Lauges Kat

Plot
Lauge vil gerne beholde killingerne, selv om hans far vil have at killingerne skal slås ihjel a.k.a. aflives. Da en af killingerne slipper fri, tager Lauge den og gør meget for at skjule den. Hans ven Sonny kommer og sammen bygger de en kasse til killingen og giver den mælk. Sonny snakker hele tiden ned til Lauge og synes at det er sjovt at katten skal dø. Da faren finder ud af at Lauge har killingen, får Sonny Lauge til at smide killingen ud af vinduet, for at skjule den for faderen, men der er så langt ned, at katten dør. De begraver den, og bagefter jagter Lauge Sonny, vælter ham omkuld og slår ham. Han tager fat i en sten, og man tror et øjeblik at Lauge vil slå Sonny ihjel, men i stedet kaster han stenen fra sig, rejser sig og løber videre.


Lyd
Lyden var meget forstærket når de var udendørs og der var stille indenfor. Lyde som fluer, motorstøj osv. var ekstra fremhævet. Musikken var trist.
I filmen var der underlægningslyd, personernes egne stemmer samt effektlyd.


Farver og lys
Farverne var grå, brune og kedelige og gjorde stemningen meget dyster. Lyset var natyrligt, som på en grå efterårsdag.


Klipning
Når de klippede imellem udendørs og indenfor var lydforandringen meget voldsom, og derfor lagde man meget mærke til klipningen. Andre steder var den næsten usynlig.
Der er kryds-klipning, kontinuitets-klipning og analogi-klipning i filmen.


De 7 parametre
Her var der kun 1 hovedrolle, hovedrollen var Lauge.
Vi følger Lauge som er glad for katte. Fortælleren får fortalt en historie via Lauge.
Lauge træffer to vigtige beslutninger.
Første store beslutning træffes da han skal tage katten med hjem. Lauges far vil have killingerne dræbt, men misser én kat. Den tager Lauge med hjem i sin taske, selvom han ikke må.
Anden store beslutning træffes da han skal smide katten ud af vinduet for ikke at blive opdaget af sin far, i at have taget katten med hjem.
Vi møder allerede starten på de konflikter der senere i filmen opstår da vi får kendskab til Lauges ven, Sonny.
Sonny er en dreng, der på det ydre vil virke hård, men det er han ikke. Det vises da fx: katten dør. Der ser man Sonny fra en anden vinkel, her kan man se at der findes en ’blød’ side i ham. Det kan være at han derhjemme måske har haft det dårligt, eller andre ting, der gør at han har brug for at bygge en facade op. Men i glimt, ser vi også hvad der er bag facaden.
Hvad der også er uventet i filmen er at Lauges far, giver katten lov til at leve.
Han forstår at hans søn gerne vil have katten, og vil give ham det.
Hvor han før sagde ”Du skal ikke give mig de der hunde øjne” – som i, de her katte kommer ikke til at leve, så du kan godt glemme det. Så siger han nu det omvendte, og giver Lauge lov til at beholde én kat.
Lyden var meget forstærket når de var udendørs og der var stille indenfor.
Lyde som fluer, motorstøj osv. var ekstra fremhævet. Musikken var trist.
Der var ikke meget tale i filmen, men det understøttede mere hvad karakterne ville.
I filmen er Lauges(hovedkarakterens) ’ting’, som har en ganske særlig betydning for ham. Som nærmere er filmens omdrejningspunkt – katten. Han vil inderligt gerne beholde denne her kat, som hans far gerne vil have skaffet af vejen.
Filmen er meget simpel, fx i slutningen af filmen, hvor Sonny står og kigger ned i jorden, lige efter at de har smidt katten ud af vinduet. Lauge kan kun se Sonny, allerede der begynder vi at digte med. Hvad kan der mon være sket? Er det katten? Hvad kan det være. Der begynder vi at digte videre. Det samme sker i scenen hvor Lauges far kommer løbende op af trappen efter at have ledt efter katten længe. Han har et vredt udtryk, og et hurtigt tempo. Det gør at vi som seer begynder at tænke videre, hvad sker der nu? Fortæller de at de har taget katten, eller finder han ud af det? Bliver faderen sur? Hvad skal der ske.
Det gør seeren nysgerrig, og der bliver plads til den fordybelse man gerne vil opleve når man ser en god film.
Filmen slutter med at Lauge får vist sin grænse, får vist sit værd. Sonny har hele tiden vist at han er den seje, og at Lauge er ”mindre værd”. Bliver tiltalt som ”tøsedreng”. Han får gjort op med Sonny, og viser at han vil ikke finde sig i det mere.


Morale
Dem der ser hårde ud, er slet ikke så hårde indeni, og omvendt.

Lyd og klipning

Lyd
Reallyd - Lyden der passer til billedet og det scenarie der udspiller sig. Den kan også være lagt ind efterfølgende.
Effektlyd - Den lægges på efter filmen er optaget og skal forstærke særlige lyde for at gøre publikum ekstra opmærksomme på den.
Menneskestemme - Kan bruges som fortæller eller hvad personen tænker
Underlægningsmusik - Musik der lægges til for at give stemning. Musikken bestemmer meget hvordan vi opfatter situationen.
Voice-over - Voice-over er replikkerne der er optaget efterfølgende, så det er muligt at klippe væk fra personen samtidig med at man kan høre stemmen.


Klipning
Kontinuitets-klipning - Her skal seeren ikke bemærke klippet. Kontinuitetsklipningen foregår  f.eks. ved, at der klippes på  bevægelse, sådan at vi ser en bevægelse begynde,der bliver klippet, og i næste billede fortsættes bevægelsen.
Montage-klipning - Her bliver tingene sat sammen, så vi kommer til at tænke og danne billeder uden egentlig at tænke over det. Fx. hvis vi så en mand, og derefter en tom tallerken, så ville vi måske få den tanke at han var sulten, uden at det blev sagt højt i filmen.
Kryds-klipning - Skifter imellem to nutids scenarier, så man som tilskuer kan følge med i to forløb samtidig.
Match-cut - Her passer et element i det ene klip med et element i det efterfølgende klip. Det kan være en lyd, en farve, en genstand eller et symbol, der matcher hinanden i de to klip og gør, at vi accepterer klippet og forbindelsen mellem dem.
 

Hvad er en kortfilm?

En kortfilm er en film som varer ca. 1-30 min. Den har ofte en morale. Der er mange detaljer i en kortfilm. Lydene er forstærkede og man får mange indtryk meget hurtigt. Nogle gange skal man se dem flere gange for at forstår handlingen.

Vi har set
Ernst og lyset - Handler om Ernst der er på vej hjem fra arbejde og møder Jesus, men han tror ikke på at han er Jesus og vil hellere hjem til sin au pair-pige.
Valgaften - En mand vil ned for at stemme og møder 3 forskellige taxachauffører der hver især har forskellige racistiske meninger. Til sidst bliver han selv racistisk da en sort kvinde nægter at lukke ham ind på valgstedet, fordi de har lukket.
Et møde med døden - 3 forskellige scenarier i én film, hvor en person dør. Filmen viser forskellige reaktioner og er ikke redigeret.
The Nail - Handler om Islands præmierminister der maler sit hus, falder ned fra stiladset og får et søm igennem hovedet. Sømmer ødelægger noget i hans hjerne, så han går tilbage til de fysiskebehov og bliver et urmenneske.
Grantræet - H.C. Andersens historie som kortfilm.
Clean - En workouttræner der er på stoffer og kommer så langt ud at hun tigger i toget selvom hun har pengene.
De Vilde Svaner - H.C. Andersens historie som kortfilm.
Træneren - Handler om pædofili.
Flooded McDonald's - En McDonald's der bliver oversvømmet.
Lille Mand - En dreng skal skrive en stil, han skriver om piger og den måde man kan snyde dem på, og så bliver han selv snydt.
Og mange andre...


Hvad karakteriserer en kortfilm?
- Den er kort
- God morale
- Få personer, få locations og over kort tid
- Der er rigtig mange detaljer og alle frames er der tænkt rigtig meget over (Lys, lyd osv)
- Der er altid en form for konflikt